På denne hjemmeside vil jeg vise jer, hvad jeg bruger min tid på når jeg åbner for
min kreativitet både i fritiden og på arbejdet.
Jeg er uddannet blomsterdekoratør, og blomster har altid været en del af mit liv, så dette faldt mig meget naturligt.
Jeg blev udlært i byens Blomster i Aars hvor jeg var meget glad for at være da jeg her fik lov til at udfolde mig og bland andet fik deltagelse i konkurrencer.
Nu arbejder jeg i Blomsterværkstedet i Nuuk - en spændende butik hvor jeg virkelig får lov til at slippe min kreativitet løs og lave det jeg gerne vil.
I fritiden roder jeg ligeledes med blomster, især i vores kolonihave hvor jeg elsker at få jord under neglene og se haven udvikle sig. Jeg går meget op i at haven ser pæn og velholdt ud samt at vi har blomster og buske der indikerer at haven holdes af en person der er god til og har lyst til at holde have på en sin egen måde.
Herudover maler jeg og laver dekorationer hvilket for mig er mere afslappende og afstressende efter en måske hård arbejdsdag. Jeg maler mest abstrakt kunst og laver små figurer af primært naturlige elementer som træ, kogler og andet.
Jeg håber at I kan lide de ting jeg har her på hjemmesiden, og er der spørgsmål eller kommentarer er I meget velkommen til at kontakte mig på oplysninger nederst på siden.